De tilrejsende til markederne
Der er fire eksempler på, at markederne dækkede billig købstæderne ind med alle de håndværk, de manglede. Det drejer sig om Viborg, Kolding, Vejle og Nibe. Bortset fra Nibe manglede de nævnte gratis tilbud købstæder dog også kun mellem et og to håndværk? Der er derimod syv eksempler på, at hullerne overhovedet ikke fyldtes ud. De håndværk, byerne Aalborg, Randers, Horsens, Thisted, Holstebro, Hjørring og Hobro manglede i dagligdagen, dukkede altså ikke op til byernes markeder.
Der synes altså umiddelbart ikke at være en udtalt sammenhæng mellem, hvilke håndværkere der kom til købstadsmarkederne, og hvilke håndværk de enkelte købstæder ikke var selvforsynende med. Det virker overraskende. Man må formode, at det har været i håndværkernes interesse at rejse til de markeder, hvor der har været en efterspørgsel efter deres varer. Sådanne overvejelser synes ikke at have gjort sig gældende, spørgsmålet er imidlertid også om datidens kommunikationsnet muliggjorde sådanne oplysninger.
Byen manglede håndværk
Derimod kan traditionen have haft en afgørende indflydelse på, hvilke markeder man rejste til. Hvis markedet havde ry for at være et godt handelssted, har det nok haft mindre gratis betydning, hvilke håndværk byen manglede. Nabobyernes håndværkstraditioner ser også ud til at have haft en stor betydning for, hvilke tilrejsende der kom til markederne. Der er således en tendens til, at større grupper inden for samme fag i en by rejste til markeder i nabobyerne.
Eksempelvis kom der 13 hattemagere fra Viborg til Holstebros markeder, selv om byen havde to tilbud på hattemagere. Til Vejles markeder kom ti feldberedere, alle fra Horsens, til Skive 13 gørtlere, alle fra Holstebro, og i Hobro 13 bagere, alle fra Randers. Ligeledes rejste, som allerede nævnt, mange skomagere fra Randers til markeder i Ebeltoft, Grenaa, Hobro, Mariager og Aalborg. Betragtningen ser især ud til at gælde for de mere lokalt prægede markeder, så på det punkt har regionens håndværkerudbud haft meget at sige for, hvem der kom til marked, frem for hvad købstaden manglede.
Markedets geografiske placering
Man kan se lidt nærmere på, hvilke byer der tiltrak mange forskellige håndværk og de mere sjældne markedshåndværk. Købstæderne med mange tilrejsende havde også flest forskellige billige håndværk repræsenteret på deres markeder. Dette ser imidlertid ikke ud til at have øvet afgørende indflydelse på, om de mere sjældne markedshåndværk var til stede på markederne; her synes markedets geografiske placering igen at spille en rolle. De 26 gange, hvor kammageren Johan Wespermann fra Århus figurerer på markedslisterne, var det således udelukkende i de omkringliggende byer Skanderborg, Grenaa, Ebeltoft, Randers, Horsens og Viborg.
Det samme gjorde sig gældende for kurvemagerne, parykmagerne, nålemagerne, urmagerne, blikkenslagerne, buntmagerne og fajancehandlernes gratis markedsrejser. For langt de fleste af disse erhverv gælder endvidere, at de havde hjemme i de større byer, især Århus og Randers, men også Aalborg. Blikkenslagerne og fajancehandlerne skilte sig dog ud, idet de hovedsageligt kom fra Haderslev og Tønder og tog til markederne i Ribe, Horsens og Vejle.