tilbud.blogg.se

Her blogger Erik Olsen om gode tilbud på nettet.

De tilrejsende til markederne

Publicerad 2018-07-27 11:11:59 i Allmänt,

Der er fire eksempler på, at markederne dækkede billig købstæderne ind med alle de håndværk, de manglede. Det drejer sig om Viborg, Kolding, Vejle og Nibe. Bortset fra Nibe manglede de nævnte gratis tilbud købstæder dog også kun mellem et og to håndværk? Der er derimod syv eksempler på, at hullerne overhovedet ikke fyldtes ud. De håndværk, byerne Aalborg, Randers, Horsens, Thisted, Holstebro, Hjørring og Hobro manglede i dagligdagen, dukkede altså ikke op til byernes markeder.
Der synes altså umiddelbart ikke at være en udtalt sammenhæng mellem, hvilke håndværkere der kom til købstadsmarkederne, og hvilke håndværk de enkelte købstæder ikke var selvforsynende med. Det virker overraskende. Man må formode, at det har været i håndværkernes interesse at rejse til de markeder, hvor der har været en efterspørgsel efter deres varer. Sådanne overvejelser synes ikke at have gjort sig gældende, spørgsmålet er imidlertid også om datidens kommunikationsnet muliggjorde sådanne oplysninger.
 
Byen manglede håndværk
Derimod kan traditionen have haft en afgørende indflydelse på, hvilke markeder man rejste til. Hvis markedet havde ry for at være et godt handelssted, har det nok haft mindre gratis betydning, hvilke håndværk byen manglede. Nabobyernes håndværkstraditioner ser også ud til at have haft en stor betydning for, hvilke tilrejsende der kom til markederne. Der er således en tendens til, at større grupper inden for samme fag i en by rejste til markeder i nabobyerne.
Eksempelvis kom der 13 hattemagere fra Viborg til Holstebros markeder, selv om byen havde to tilbud på hattemagere. Til Vejles markeder kom ti feldberedere, alle fra Horsens, til Skive 13 gørtlere, alle fra Holstebro, og i Hobro 13 bagere, alle fra Randers. Ligeledes rejste, som allerede nævnt, mange skomagere fra Randers til markeder i Ebeltoft, Grenaa, Hobro, Mariager og Aalborg. Betragtningen ser især ud til at gælde for de mere lokalt prægede markeder, så på det punkt har regionens håndværkerudbud haft meget at sige for, hvem der kom til marked, frem for hvad købstaden manglede.
 
Markedets geografiske placering
Man kan se lidt nærmere på, hvilke byer der tiltrak mange forskellige håndværk og de mere sjældne markedshåndværk. Købstæderne med mange tilrejsende havde også flest forskellige billige håndværk repræsenteret på deres markeder. Dette ser imidlertid ikke ud til at have øvet afgørende indflydelse på, om de mere sjældne markedshåndværk var til stede på markederne; her synes markedets geografiske placering igen at spille en rolle. De 26 gange, hvor kammageren Johan Wespermann fra Århus figurerer på markedslisterne, var det således udelukkende i de omkringliggende byer Skanderborg, Grenaa, Ebeltoft, Randers, Horsens og Viborg.
Det samme gjorde sig gældende for kurvemagerne, parykmagerne, nålemagerne, urmagerne, blikkenslagerne, buntmagerne og fajancehandlernes gratis markedsrejser. For langt de fleste af disse erhverv gælder endvidere, at de havde hjemme i de større byer, især Århus og Randers, men også Aalborg. Blikkenslagerne og fajancehandlerne skilte sig dog ud, idet de hovedsageligt kom fra Haderslev og Tønder og tog til markederne i Ribe, Horsens og Vejle.

Det øvrige Sjælland - Handel i gamle dage

Publicerad 2018-07-02 14:26:27 i Allmänt,

Få 3 tilbud - gratis og uforpligtende
Nykøbing var i 1462 blevet skærmet af forbud mod besejling af havne i Ods Herred, gentaget 1485. 1546 fik byen overdraget markederne i Egebjerg og Vig, inden det i 1570 lykkedes borgerne efter foretræde for kongen at trække Ods Herreds ting tilbage til byen, efter at det havde ligget ude i herredet siden 1553. Dette år var det som en modydelse for købstadens tilbud på tab for første gang blevet pålagt bønderne at søge torv i Nykøbing, men det havde bønderne dog ikke overholdt.
Geografisk var Kalundborg begunstiget med en god havn og længere afstande til andre købstæder end normalt på Sjælland. Længe var byen også styrket af tilbud centralitetsfaktorer som slottets og i mindre grad franciskanerklostrets betydning. Byens dalende størrelse og mindre rigspolitiske betydning efter middelalderen (slottet blev nedrevet i 1660) ændrede ikke ved de grundlæggende fordele i form af de gode havneforhold, som var klart bedre end Slagelses udhavn og Holbæks havn, der ofte var tilfrosset.
 
Byens købmandskab
 
Det nordvestlige Sjælland var velegnet til kornavl, og det potentielle opland var således stort. Købstadsprivilegierne fra 1495 tilstod byen et efter sjællandske tilbud forhold stort læbælte på to mil, og en solid bondehandel fra Kalundborg Len må formodes at ligge bag et kongebrev fra 1542. I 1568 formåede man at få kongen til at overflytte de årlige tilbud markeder i Holmstrup i Dragsholms Birk til Kalundborg på grund af den skade, de forvoldte på byens købmandskab, bøndernes gærder, skoven og græsgange samt den store uterlighed ved markederne.
Det legale herredømme blev 1574 udstrakt til at omfatte Sejrø, hvis beboere ellers havde nydt en kortvarig ret til at lægge an ved Korshavn i Skippinge Herred. Ser man bort fra de interne konflikter mellem Højbyen og Nederbyen, Kordel, der først blev løst i 1649, ved at Nederbyen indlagdes under købstaden, var byens legale tilbud handelsgrænser dermed i hovedtræk fastlagt. Kalundborg fastholdt efter alt at dømme handelen på byens hænder inden for de to mil, men byens influensfelt var i praksis større. Det svarer også godt til, at et større område øst for byens læbælte ikke var henlagt under nogen købstad.
 
Et  fast indarbejdet afsætningsmønster
 
Et åbent brev i 1633 forudsætter, at der har været søgning til købstaden fra både Ods og Skippinge Herreder. Skippinge Herred lå til dels inden for to mil fra købstaden, hvorimod Ods Herred lå mindst 2,5-3 mil fra Kalundborg. Nyberg og Riis" undersøgelse af Kalundborg-storkøbmanden Christoffer Brasks tilgodehavender 1664 fremviser desuden en større kundekreds inden for tre mil fra Kalundborg med afstikkere endnu længere væk. I 170o-tallet stabiliserede Kalundborg sig inden for et efterhånden fast indarbejdet tilbud afsætningsmønster med Norge som hovedmarked for korn. Kalundborg etablerede således sin oplandsdominans relativt ubesværet, hvilket afspejles i kornhandelen i 1761/1762.
Holbæk havde langt sværere betingelser. I 1575 flyttedes tingstedet for Merløse Herred fra Ugerløse til Holbæk for at afhjælpe den ringe bondehandel og omsætning på akseltorvet. Men det lykkedes "menig almue` efter kun fem år at få tinget ført tilbage igen, da Holbæks yderlige placering i herredet gav dem alt for megen besvær. 29 år skulle der gå, før Holbæk fik bedre hånd om sin økonomiske tilbud centralitet, da byen i 1609 blev tillagt bondehandelen i Tuse og Merløse Herreder samtidig med oprettelsen af byens første faste torvedag.

Till bloggens startsida

Kategorier

Arkiv

Prenumerera och dela